Det er ikke længere nok kun at tjene penge – der stilles også flere og flere krav til, at virksomheder skal dokumentere bæredygtige initiativer og levere et grønt regnskab – eller som minimum en plan for, hvordan man arbejder med at få en (endnu) mere bæredygtig produktion.
Men bæredygtighed er et vidt begreb – og det kan være svært at overskue, hvordan man kommer i gang: Hvor skal du starte? Hvor skal du slutte? Og hvordan ser vejen til målet ud?
Som medlem af DKPU har du adgang til vores rådgivere, der kan vejlede dig om de muligheder og udfordringer, du som mindre produktionsvirksomhed står med. Vi ved, at driften fylder det meste, og at der ikke altid er en medarbejder ansat til kun at stå for den grønne omstilling. Så er det godt, du kan trække på os. Vi er nonprofit, vi arbejder effektivt for dig, så du undgår unødig spildtid, og vi er med dig igennem hele projektet i det omfang, du har behov for det.