Som mindre produktionsvirksomhed er der flere fordele ved at automatisere din produktion, både for dine medarbejdere, din bundlinje og dine kunder: Manuelt arbejde kan overtages af en fuldautomatiseret robot, så dine medarbejdere ikke døjer med ensformige og på sigt skadelige arbejdstillinger. Maskiner producerer ofte også hurtigere og i en mere konsistent kvalitet, ligesom automatiserede systemer kan kvalitetstjekke dine slutprodukter.
Automatisering gør med andre ord din produktion mere effektiv, nemmere at planlægge, på sigt mere økonomisk, og så er det med til at frigøre dine medarbejdere, så de kan bruges andre steder i virksomheden.
Hos DKPU har vi rådgivere, der har trådt mange skridt i produktionshaller rundt omkring i Danmark. Det betyder, at de ikke kun kan levere kompetent rådgivning om automatisering; de er også vant til at begå sig i produktionsdanmark, de kender hverdagen i mindre produktionsvirksomheder, og de taler samme sprog som dig.