Hvordan ser fremtidens produktion egentlig ud? Der var ingen løfter om flyvende biler eller interaktive tryksager, da fremtidsforsker Anne Skare Nielsen i december 2015 gav sine bud på, hvordan produktionsdanmark anno 2025 vil se ud (artiklen med forudsigelserne udkom i magasinet Drivkraft, som aktieselskabet Dansk Produktions Univers udgav i årene, inden vi blev stiftet som F.M.B.A.).
Til gengæld var der nogle andre spændende bud på fremtidens produktion:
Selvom vi ikke skriver 2025 endnu, er vi tættere på den fremtid, end vi var, da magasinet udkom i 2015.
Derfor ser vi på, hvad der indtil nu har vist sig at holde stik i fremtidsforskerens forudsigelser.
Logistikken er blevet datadrevet
Vi er generelt blevet meget bedre til at finde de vigtige oplysninger i vores data og handle på dem. I hele kæden optimerer man ud fra de tilgængelige data. Men en komplet automatisering har vi stadig til gode.
De selvkørende trucks er også udviklede og testkørt på flere niveauer. I 2020 nåede testkørslerne ind i den fase, hvor der ikke er chauffører med i de selvkørende lastbiler.
Men vi har endnu ikke infrastrukturen til at understøtte de moderne lastbiler herhjemme.
Vækst er stadig et mål i sig selv for mange virksomheder
Hensynet til vores omverden er på hastig fremmarch. Flere og flere virksomheder drives ud fra et formål ud over det at tjene penge.
Arbejdet med FN's 17 verdensmål, certificeringer for bæredygtighed og meget mere fylder en del i mange store virksomheder. Det lægger et stadigt større pres på deres underleverandører og vil derfor udbrede andre hensyn end profit alene. Så måske ser det markant anderledes ud i 2025.
Levealderen stiger stadig, men pensionen er ikke udfaset. Der meldes også stadig om, at mange medarbejdere vælges fra af virksomheder, når de bare er over 55 år.
Fra januar 2022 får en lille gruppe danskere en ny mulighed for at gå tidligere på pension med den såkaldte Arnepension.
Forudsigelsen gik på, at vi snarere ville holde pauser fra arbejdsmarkedet og justere vores måde at forsørge os selv på.
Den fleksible tilgang er nok allerede virkelighed for flere ejerledere og selvstændige. Men vi har endnu ikke set nogle af arbejdsmarkedets parter lægge op til den.
Kontornusserne er kun halvdøde
Allerede i 2020 skulle vi ifølge fremtidsforskeren være overgået til at blive aflønnet ud fra vores effektivitet. En form for tracking skulle gøre vores arbejdsliv til en sportspræstation.
Tidsregistrering er koblet direkte op på aflønning i produktionen. Men vi har stadig til gode at se en sportslig kobling.
Til gengæld så vi mange hurtige ændringer i en lang række virksomheder i løbet af især 2020. Nogle virksomheder endte med at stå helt stille og måtte skære mere end den overflødige arbejdskraft fra for at overleve.
Det må også være gået ud over flere ledelseslag, selvom pandemiens effekt ikke ser ud til at have ramt dem i særdeleshed.
Apropos pandemien ...
Ud med skolebænken og ind med just-in-time læring. Det var et af fremtidsforskerens mange gode bud, som stadig kan nå at gå i opfyldelse.
Især de yngre generationer ved, at de kan lære stort set alt på YouTube. Uanset om man skal binde en speciel knude, reparere en motor eller opsætte automatiserede løsninger på en SaaS-platform, kan man for det meste finde den nødvendige viden på videotjenesten.
Det danske skolesystem blev – som de fleste andre på verdensplan – tvunget ud i digitalisering af de fleste aktiviteter. På den måde tog vi et tigerspring mod en fremtid uden så meget fysisk skolebænk.
Men vi får nok travlt, hvis vi skal nå visionen om en gamification af virksomhederne, hvor medarbejdere tager kontaktlinser på og løser opgaver for at stige i level som i et computerspil.
Til gengæld er det efterhånden meget tydeligt, at menneskelige værdier som skæve ideer og uforudsigelige handlemønstre bliver mere værd i takt med, at vi kan få robotter og kunstig intelligens til at løse de forudsigelige og skemalagte opgaver.
På de store linjer havde fremtidsforsker Anne Skare Nielsen altså ret:
Læs selv den nu otte år gamle artikel om fremtidens produktion herunder.
